Slutningen på eventyret :)

Den sidste uge af vores praktik gik MEGET stærkt, alt for stærkt. Som vi har nævnt før, ville vi ønske, at vi havde seks uger mere, fordi vi kender vores klasser meget bedre og derfor har meget bedre styr på, hvad de synes er sjovt og hvordan de lærer godt. Men sådan er vores uddannelse nu engang stykket sammen. Dermed ikke sagt, at vi ikke glæder os til at komme hjem til Danmark, det bliver nu også dejligt at komme hjem igen. Også selvom vi kommer til at savne alle vores dejlige børn, kolleger og den helt specielle færøske ro.
Vi havde en masse ting vi skulle have nået inden vi sluttede, og meget af det var ikke muligt at gøre før den sidste uge. Mandag var en lidt forvirrende og søvnig dag, da vi havde taget den gode beslutning at se Super Bowl aftenen/natten før. Nanna prøvede at forklare Marie, hvad der skete på banen, hvilket gjorde, at Marie rent faktisk nogenlunde forstod, hvad der skete, og kunne følge med i, hvem der førte. Det gjorde lige det hele meget federe. Showet mellem halvegene var virkelig også fænomenalt - det gjorde den gode Lady Gaga rigtig godt. Resultatet af aftenens/nattens oplevelser var, at vi alle lignede zombier mandag morgen. Det var ikke nemt at komme ud af sengen. Da vi så havde fået hevet os selv op, drukket lidt kaffe, vasket ansigtet og vaklet op på skolen, fik vi at vide, at vores første 2 timer var aflyst pga. projektarbejde. Der ville vi meget gerne have sovet en time længere. Vi brugte dog den ekstra tid fornuftigt og rettede nogle af de mange afleveringer, vi havde fået op til den sidste uge.
Marie havde en aftale med Karin Maria og Otto om, at hun måtte "interviewe" dem omkring Islam på Færøerne og i skolen. Det blev en meget spændende samtale om religionens betydning og konsekvenserne af mediernes billede af Islam hos en befolkning, som ikke møder Islam i deres dagligdag. Derudover var mandag mest en planlægningsdag. Vi skulle lægge planer om, hvad vi skulle nå hvornår i løbet af ugen.
Tirsdag var den helt store bagedag. Vi havde hele tiden tænkt os, at vores søde klasser skulle have "cookies" når vi havde den sidste time, men vi havde nok ikke helt overvejet, hvor mange elever vi havde, og hvor lang tid det tager at bage cookies.....Det fandt vi ud af :) Nanna og Marie stod i skolens køkken i 3 timer og bagte cookies i lange baner. Vi prøvede at være lidt kreative og lave nogle cookies, der lignede bamser. Det var sværere, end vi lige havde troet. Der var nogle misfostre imellem. Vi hørte god musik, drak noget ulækkert pæresaftevand og rettede stile, når der var en lille pause i bagningen. Vi endte ud med at lave omkring 140 cookies....så der var rigeligt. Der var også en masse til lærerværelset og endda lidt til overs. Hurra, cookies til os.

Onsdag havde vi sidste time hos både 5. og 3. klasse, hvor vi lavede noget evaluering og delte vores cookies ud. 5. klasse var utrolig gode til at evaluere, hvorimod 3. klasse bare gerne ville fortælle om deres liv og alle dem de kendte fra Danmark. Vi har åbenbart også startet en ny tradition, fik vi at vide. For om onsdagen havde skolelederen Finn arrangeret, at hele lærerstaben skulle samles og sige farvel til os. Vi fik taler fra både Finn, Otto og Martin, hvilket var utrolig flot. Det blev en lidt spontan takketale vi selv fik holdt i slutningen, men vi havde ikke lige forberedt os på, at det var det, der skulle ske. Kommunen havde doneret en gave med en masse lokale ting. Finn selv havde også købt en bog til os hver, der handlede om Færøerne. Meget flot behandling synes vi!!! :) Onsdag havde vi også inviteret Otto og Karin Maria hjem til os til aftensmad, så der skulle handles ind, gøres lidt rent og ellers laves en masse lækkert mad. Vi havde bestemt os for, at den skulle stå på tre-retters menu, både fordi det var sjovt at lave, men også fordi vi gerne ville vise, hvor glade vi havde været for at have dem som praktikvejleder og praktiklærer. Menuen kom til at stå på: butterdejs-minipizzaer til forret; frikadeller, hasselback-kartofler, bearnaisesauce og stegt kål/broccoli til hovedret; og karamelfyldt brownie med is til dessert. Aftenen var utrolig hyggelig - vi snakkede, jokede, spiste en masse og fortalte historier. 

Det endte med, at Ottos kone Barbara kom forbi, da hun havde fået fri fra arbejde, hvilket nok var lidt startskuddet til, at Otto skulle hjem. Karin Maria blev siddende og snakkede lidt i vores grimme, beige lædersofa. Så gik snakken ellers videre. Henrik smuttede ind til Euðun, da de har et musikprojekt kørende. Det vil de jo også gerne have gjort færdigt inden Henrik smutter hjem til Danmark. Det var en dejlig aften i godt selskab. Så stod vi bare med opvasken bagefter, der savnede vi lidt en opvaskemaskine. Uha. Men det var hurtigt fikset, og vi kunne komme op under dynen :) 

Torsdag var en meget stille og rolig dag. Vi havde sidste time med med 4.a. og 8.a., hvor vi snakkede med dem om deres oplevelser og det, de synes fungerede godt. 8.a. var mere positive overfor vores undervisning, end vi lige havde tænkt, at de ville, da det nok var dem, der havde været mindst samarbejdsvillige. I 4.a. havde vi frugt-/grøntsagsboder, hvor de skulle handle med hinanden. Det gik rigtig fint. Hurra. Ellers var torsdag en stille og rolig dag, hvor vi hyggede med serien Vikings om aftenen. 

Fredag var den sidste dag på skolen, og vi havde sidste time i 7.a., som er den klasse, vi har været allermest i. Det var en hyggelig time, hvor vi evaluerede med dem og tog en masse hoppebilleder af dem og os. Efter at Nanna og jeg havde været hjemme omkring for at hente kameraet....det var lige blevet glemt i morgenforvirringen. Det var lidt trist at skulle sige farvel til den sidste klasse :( Men det er nok endnu et tegn på, at vi har haft det godt. Marie skulle også have afslutning med 4.b., men da hun kom hen til indskolingen viste det sig at de havde kids volley, så det blev en anderledes time. Der var så mange cookies tilbage, at vi havde en masse til lærerværelset. Så vi fik sagt ordentlig farvel til den dejlige lærerstab på vores gode skole. Vi takker og bukker og siger på gensyn ;) Fredag eftermiddag klokken 16:00 blev vi hentet af Martin, en af lærerne, fordi vi var blevet inviteret hjem til ham til en gåtur og lidt lækkert. Da vi gik fra huset tog vi en lille omvej ned mod havnen, da Martin gerne ville fortælle os nogle lokale historier og fortællinger. Det var han også utrolig dygtig til, vi lyttede opmærksomt. På vores lille sightseeing-tur kom vi forbi det lokale museum, som Martin selvfølgelig lige havde nøglen til. Så vi var så heldige at komme ind af bagdøren, hvorefter vi kunne se alle de fine gamle ting. Museumsbygningen var den gamle lægebolig, men havde også fungeret som kommune, fængsel og skole op igennem historien. Efter den fine rundvisning inde på museet gik vi videre. På vej op igennem det gamle arbejdekvarter hørte vi de hårde historier om, hvordan livet var i det fattige fiskerkvarter. Vi så også nogle enkelte af de originale huse, som stod tomme og ensomme mellem de nyere huse. Da rundturen nede i byen var slut kørte vi hjem til Martin. Han havde lovet os, at vi skulle hilse på hans får, så det fik vi lov til. Først skulle vi hilse på hans to væddere, der stod inde i en boks. Mega søde dyr!! 

Derefter skulle vi lidt længere op ad bjerget for at hilse på hans får. Da vi kom derop, brægede Martin, og så kom fårene løbende. Det var utroligt sødt, at de reagerede på hans kald på den måde. Så satte vi os i hans lille fårehytte oppe på fjeldet. Der skulle vi så sidde og snakke lidt, beundre udsigten, drikke en bette snaps og smage ræst-kød. Det var utrolig hyggeligt at sidde der, mens fårene stod inde ved siden af og nippede til høet. Da mørket faldt på, begyndte vi at gå ned ad bakken igen. Nede igen blev vi inviteret på aftensmad inde hos Martin. Der skulle vi smage tørret grindekød, spæk og tørret fisk - uha!! Henrik kunne spise det hele! Men Marie og Nanna blev enige om, at tørret grindekød var det bedste. Alle disse færøske delikatesser skulle spises med en skive kartoffel. Maden blev skyllet ned med en masse snaps, whiskey og øl. Martin skulle fejre, at han var blevet bedstefar den dag, så vi skulle da holde en lille fest. Marie blev hurtigt i muntert humør, hvorefter resten af gildet fulgte efter. Det blev en munter aften med dans, musik, snaps, øl og en masse gode historier. Henrik kom i tanke om, at han skulle med færgen næste morgen, så han smuttede hjem i seng omkring klokken 01. Nanna, Martin og Marie holdt snakken kørende i nogle timer endnu. Klokken 04 gad Marie ikke mere, nu ville hun hjem. Nanna var heldigvis med på ideen, så pigerne gik hjem i seng. Martins nye titel var blevet fejret i fin stil. 

Lørdag blev en meget sløv dag, som en konsekvens af aftenens/nattens festivitas. Nanna og Marie blev vækket ved, at Henrik bankede på og stak hovedet ind for at sige farvel. Der blev sagt et ordentligt farvel, men vi var alle lidt ramte, så Nanna og Marie faldt hurtigt i søvn igen. Henrik fandt en bus og kom over på den anden side af fjorden, så han kunne komme med Smyril. Nanna og Marie sov længe, så netflix, spiste popcorn og chips, og havde alt i alt en rigtig tømmermands-dag. Der skete ikke noget andet den dag. Vi var alle tre sølle. Henrik havde bare fornøjelsen af en sejltur med tømmermænd. Uha.

Søndag var en dejlig dag, hvor Nanna og Marie havde fornøjelsen af at være inviteret ud at sejle med en af lærernes, Súzannas, mand Sigmund. De havde den fineste motorbåd nede i en af de små havne her på øen. Otto havde også sin søn og svigersøn med ude at sejle, så vi blev en hel lille flok. Næsten med det samme satte vi os til rette ude på spidsen af båden, og så sad vi faktisk der resten af turen. Nogle gange var der god fart på båden, så vi begge sad meget højt over vandet - Hurra :) Vi kom hele fjorden rundt og så de flotte basalt formationer, der findes rundt langs kanten af øen. Det var utrolig majestætisk at se bjergene hæve sig tårnhøje langs kanten, og så de frygtløse får, der går rundt på de små udspring. Otto og Sigmund var de bedste guides, der havde svaret på næsten alle vores spørgsmål. Det var ret så koldt at sidde derude i spidsen af båden og stritte med fødderne, men det var det hele værd...det var fantastisk at sidde der i spidsen af båden og flyve afsted over bølgerne og beundre det smukke landskab. Vi kommer godt nok til at savne udsigten!! Efter den smukke sejltur blev vi inviteret hjem til Otto på kaffe og kage. Hele Ottos dejlige familie var hjemme + den danske svigersøn, så det var et muntert selskab der var samlet rundt om spisebordet. Da vi kom hjem fra turen stod den på tøjvask, oprydning, sortering af papirer og ellers bare at gøre klar til, at Nannas forældre kommer mandag morgen. Det bliver spændende at skulle vise vores dejlige ø frem :) 

Med udsigt til et par dage endnu her på vores dejlige ø, kan vi alle se tilbage på 6 - 7 fantastiske uger her i Tvøroyri by og glæde os over alt det dejlige, vi har oplevet, Det har virkelig været nogle utroligt oplevelsesrige og lærerrige uger, som vi har nydt til fulde - også på de dage, hvor alting ikke gik som planlagt. Vi kan kun opfordre andre at tage til disse fantastiske øer og opleve den helt specielle stemning og kultur her. Man kan ikke lade være med at falde for naturens vildskab og folkenes dejlige væsen. 

Vi kan kun slutte af med at sige: PÅ GENSYN FÆRØERNE!!! :) Hurra for det. 

Det lakker mod enden ...

Den forløbne uge har været relativt begivenhedsløs. Vi har naturligvis undervist og forberedt os, som vi plejer. Og lavet aftensmad. Og sovet. Og set Vikings….. :) Og DR-programmer (Chris McDonald er vores helt). I tirsdags havde vi en skype-aftale med vores praktikvejleder i Danmark, Elisabeth. Vi fik luft for vores undren og fik snakket om nogle mulige emner til praktikopgaven. Hun kom med nogle interessante pointer og tilgangsvinkler, så det var en god og ret vejledende vejledning. Det er altid rart at have gode vejledere, og vi har en halv time mere med hende, når vi kommer hjem.

Senere samme dag var vi inviteret til aftensmad hos Súsanna - det er hendes 4. klasse, vi har til engelsk, og det var hendes hus, vi lånte i Tórshavn. Det passede med, at hun kunne få nøglen tilbage, og så havde vi sørget for at købe en pose kaffe og lidt chokolade som 'tak for lån'. Súsanna (og måske hendes mand, Sigmund?) havde lavet skønne kalvefrikadeller, torsk i fad (fanget af Sigmund) og den lækreste champignonsauce.  Vi blev enige om, at vi nok ikke har spist bedre end det, siden vi kom. Mums og hurra for god mad! :)Vores vært havde også produceret en masse lækre snacks (blandt andet Mars-Rice-Krispie-klumper), som vi indtog mens vi hørte hende og en anden af lærerne fra skolen fortælle om deres tid på seminariet i Tórshavn. Det havde gået i klasse sammen og været i byen torsdag, fredag, lørdag og søndag. Bom. Skøre damer.

Torsdag var Marie og Nanna til midtvejsevaluering/samtale med Karin Maria (vi har overtaget hendes dansktimer i 5. klasse). Hun sagde, at vi klarede det rigtig godt. Det tog ikke ret lang tid, så snakken gik på andre ting, og vi kom vidt omkring både sørgelige, skægge og forfærdelige emner.

Så blev det fredag! Vi var på tur til en kulmine i nærheden af Hvalba - en af de nordlige bygder (der, Marie og Nanna vandrede til sammen med 10. klasserne sidste fredag). Det er den eneste fungerende kulmine på Færøerne, og her er blevet drevet minedrift siden 1770'erne. Det var vores ven Póla i turistinformationen, der havde hooket os op med den lokale kulmineguide. Han er lidt en sær snegl, men han fortalte en masse gode historier. Vi er ikke sikre på, hvad han hedder, men han bor ikke så langt fra os, så han kom og samlede os op og fragtede os til Hvalba.

Vores guide kaldte minen et "levende museum", og levende skal vi da love for, at det var - da vi ankom havde de to minearbejdere, som er ansat der, lige sprængt. Det resulterede i, at minen var tæt af røg, men det tilføjede bare lidt mere autentisk stemning til situationen. Vi blev alle tre udstyrede med en lommelygte hver, og så var vi åbenbart godt nok udstyret til at bevæge os ind i mørket. Så det gjorde vi. Gennem den smalle, meget fugtige mine gik det indtil vi kom til det sted, sprængningen var gået af. Det lugtede af nytårsaften i hele hytten. Vi fik lov til at vriste et stykke kul fri af væggen og putte det i lommen. Det var ret nice. Så syntes guiden vi havde set nok, og han ledte os ud igen og ind i bilen.

Egentlig troede vi, at det var det, men han kørte os ikke tilbage til Tvøroyri. Derimod skulle vi lige et smut forbi skolen i Hvalba, hvor han havde arbejdet som lærer, før han blev pensioneret. Det var lidt underligt, men det var da fint nok at se en anden skole også. Da vi (omsider) kom ud i bilen igen, troede vi, at vi skulle hjem. Men vores guide havde andre planer. Han drejede af den eneste vej, der forbinder Hvalba og Tvøroyri og kørte helt ud til vestkysten. Her var ret flot, og man kunne virkelig se, hvor vildt havet var, når bølgerne slog ind over klipperne.

Så kørte vi hjemad. Dog havde vi lige et enkelt stop på vejen tilbage - vores guide holdt ind til siden og pegede på et hus. Her blev den gæve Jakob Haugaard åbenbart født. Der kan man bare se. Vi følte os lidt stalker-agtige, da vi sad og stirrede på et hus, hvor en semi-kendis engang lå og var helt nøgen og nyfødt. Men det er nu meget sjovt, at vi kan prale med, at vi har set, hvor ham den skøre, gamle mand blev født.

Det var jo fredag, så vi skulle naturligvis have pizza. Denne gang blev det dog fra det lokale pizza/kebab-sted. Troede vi. Man skal åbenbart ikke skue butikken på hårene, for selvom der står "Jamie's" på facaden, og selvom man kan besøge deres hjemmeside, så findes Jamie's åbenbart ikke mere. Fandt vi ud af. Da vi gik derned for at bestille det, vi havde bestemt os for. Så det kunne vi naturligvis ikke få. Men de havde da noget andet. Så vi bestilte noget andet. Og det var lækkert! Heldigvis.

Lørdag var stille og rolig. Marie og Nanna startede ud med en fjeldtur, fordi solen skinnede. Og vi har lært at få fingeren ud, så snart det er nogenlunde vejr. Turen stod på bestigning af en stejl kløft op til toppen af bjerget, der tårner sig over os lige i baghaven. Derudover har vi været så ambitiøse at give både 7. og 8. klasse en engelsk skriftlig aflevering for. Dét i sig selv lyder måske ikke specielt ambitiøst, men det indebærer en voldsom mængde arbejde for os i form af intersprogsanalyser, konsultation med ordbøger og grammatikbøger, og hvad der ellers følger med en omgang rettearbejde. Så det brugte vi resten af lørdagen på. Og næsten hele søndag også. Det var en lærerig weekend, der trak tænder ud.

Dog afsatte vi tid til at tage til gudstjeneste søndag formiddag. Maries 2. undervisningsfag er Kristendomskundskab, så hun syntes det kunne være mega spændende at opleve en gudstjeneste heroppe. Nanna og Henrik var også nysgerrige, så vi gjorde det til en gruppe-ting. Vi var så heldige, at der var et lille barn, der skulle døbes lige præcis i søndags! Han kom til at hedde Jákub. Det hele virkede lidt mystisk, for der var kun damer med oppe ved døbefonden.

Først blev vi enormt overraskede og troede, det var et lesbisk par, der skulle have døbt deres kærlighedsbarn. Men under dåben var der en af mændene, som også sad oppe foran og var kommet ind sammen med damerne, som blev ved med at svare præsten med "Amen". Så måske var han faren? Vi ved det ikke!

Udover det, var gudstjenesten meget lig en gudstjeneste i Danmark bortset fra, at der var lidt flere mennesker. Det er en hyggelig trækirke - meget flot lavet og enkel i sit udtryk. Den er fra 1907 og stammer fra Norge, hvor den blev produceret som et samlesæt. De ved tydeligvis, hvad de laver i Norge, for kirken står her endnu.

I dag har vi taget hul på den allersidste uge af vores udlandspraktik. Tiden er gået alt for hurtigt, og vi ville gerne have blevet her i seks uger mere! Men det er vel bare et godt tegn på, at vi er havnet på den rette hylde. Selvom vi kommer til at savne børnene og lærerne og roen, så bliver det nu dejligt nok at komme hjem til Danmark igen.