Vejret har ikke vist sig fra sin gode side i hverdagene i den forgangne uge. Det har stormet, regnet, haglet og været overskyet...øv.....men så har den budt på en masse indendørs hygge. Vi har set film, spillet kazul, lavet lækker mad, taget lure og ellers bare haft en lidt flad uge. Vi har dog også trodset vejret og været ude at gå nogle fine ture, bare ikke så lange. Det blev heldigvis bedre da vi kom hen til fredag, men mere om det senere :)
Så skete det.....det vi har snakket om siden vi kom (bare ikke her på bloggen). Vi har været på jagt efter den helt perfekte færøske sweater, en til os hver. Det skulle bare ske!! Jagten blev indledt tirsdag i Trongisvágur, da os tøser havde sidste time i 3 kl. og derfor allerede var i den rigtige ende af byen...så havde Jakob fornøjelsen af at gå hen til os, i virkelig dårligt vejr. Heldige asen....hehe ;) Lige i nærheden af skolen ligger der en lille biks. "Gittes garn" tror vi den hedder, det er i hvert fald det vi har gået og kaldt den indbyrdes. Det var en meget lille biks, faktisk kun 1 rum, men der var vildt meget garn, sweatere, opskrifter, pudebetræk, tæpper osv. Marie var oven i købet så heldig at finde en sweater hun simpelthen ikke kunne leve uden, selv om den kostede 900 kr. :/ Vores research har vist at 900 kr. er prisen, det er endda lidt billigere en flertallet. Vi stødte på en butik i Torshavn hvor de alle kostede godt over de 1000 kr. Butikken hedder Gudrun og Gudrun, og er en af de fineste butikker der forhandler sweatere i færøsk garn. Onsdag og torsdag var vi i en lille butik nede på havnen, som egentlig kun har arbejdstøj, men vi havde hørt en lille fugl synge om at de også havde sweatere af mærket Navia, som er et rigtig fint mærke. Det endte da også med at både Jakob og Henrik fandt deres flotte sweatere der. Hurra :) Så da vi kom til weekenden manglede vi kun at finde en lækker sweater til Nanna (Marie går dog og pønser lidt på at købe en sweater mere).
Så kom vi til fredag og vejret vendte på en tallerken, til vores fordel. Vi skulle nemlig ud at flyve helikopter, og det kunne godt have blevet noget af en rusketur hvis vinden havde været lige så slem som i ugens løb. Om morgenen ventede Nanna, Jakob og Marie spændt på nyt fra Otto, vi skulle nemlig på en vandretur, men det var kun hvis vejret tillod det og det ved man ikke før om morgenen. Vi var så klar, og sad i vores friluftstøj i køkkenet og gloede på vores telefoner. Vente vente vente. Endelig skrev Otto og vi kom afsted. Vi skulle på tur med ti 10 klasseselever, Otto og en anden lærer ved navn Jon. Vi havde fået at vide at den første strækning var den hårdeste, og det var den godt nok også. Det hev lidt i lungerne da vi skulle op over den lange stejle skråning. På vejen op gik vi alle og kiggede op, vi vidste nemlig ikke om vejret ville vende til det dårligere, men det gjorde det heldigvis ikke. Turen gik op igennem et pas, og hen over nogle fantastisk smukke skråninger. Det klarede op, så vi havde den flotteste udsigt ud over fjeldet, vandet og byen. På turen fik vi nogle gode snakke med eleverne, Otto selvfølgelig og også den anden lærer Jon, det var rigtig hyggeligt. På den anden side af passet lå byen Hvalba, hvor en af elevernes mor havde været så sød at bage pandekager til os. Det var super lækkert med pandekager! :) Men de er lidt skøre de færinge, for de putter brun farin i dem - vi prøvede det også og det smagte overraskende lækkert. Derefter var det med bussen tilbage til Tvøroyri og det lille grønne hus, men weekenden var kun lige begyndt.
Vi skulle jo til Torshavn og mødes med de andre praktikanter, vi havde endda lejet en bil til om lørdagen så vi kunne komme langt omkring. Måden vi kom til Torshavn var såmænd med helikopter :D juuubiiiiiiii. Da vi gik fra de lille grønne hus og videre imod flyvepladsen var vi alle helt forundrede over hvor fint alting så ud i solskind, det tydeliggjorde lige vores uge i mørke...not nice.... :) Da vi nåede flyvepladsen blev vi lukket ind i et bette venteværelse, hvor der kørte en sikkerhedsvideo i loop. I videoen stod der at alle elektriske ting skulle være slukket under turen, hvilket vi ikke synes var særlig fedt, fordi vi alle var så spændte på turen og gerne ville tage billeder og filme. Heldigvis er alle færinge lidt Large med tingene, så da vi spurgte fik vi lov. Det føltes lidt som om det vi stillede et fjollet spørgsmål, selvfølgelig måtte man da det :) længe leve den færøske mentalitet. I venteværelset sad også en sød gammel dame og hendes barnebarn, som var utrolig hjælpsomme og satte sig i midten i helikopteren så vi 4 danskere fik vinduespladserne. Så sad vi i spænding, med åbne polypper og 4 kameraer klar. Der gik nogle minutter før den egentlig afgang gik, piloterne skulle lige have varmet flyet op. Det føltes som om vi lettede hele tiden. Til sidst skete det endelig, propellerne satte farten helt op og afsted det gik. Ud over vandet i høj fart. En helikopter bevæger sig på en helt anden måde end en flyver, så det var sjovt med lidt sommerfugle i maven ind imellem. På turen fik vi en fornemmelse af hvor mange øer der er her på Færøerne, da vi nærmest hele tiden kunne se mindst en ø. Vi så Lille - og Store Dímon på nært hold. På Store Dímon bor der 1 familie, 7-8 mennesker, som Søren Ryge har lavet et portræt af, hvis det skulle være i nogens interesse (https://www.youtube.com/watch?v=x2zu8FUPYtU).
På mange af de andre øer bor der kun får og fugle. På Lille Dímon bliver fårene kranet op og ned, af en båd med kran. Det er den eneste måde man kan få fårene derop :) Vi synes det er lidt skørt at fårene kan gå på de her afsides sindssyge skråninger uden af falde ned, de må have gedeblod i sig. Vi landede i Torshavn kl. 14:30, og skulle gå et stykke for at komme hen til den biludlejning hvor vi havde lejet en minibus (spasserbus) til vores tur lørdag. Men vi nåede slet ikke at komme væk fra landingsbanen før det søde barnebarn (på vores alder) kom løbene tilbage og tilbød at køre os derhen. Folk her på Færøerne er bare så vanvittig søde og hjælpsomme, det er helt utroligt.
Vi kom hen til biludlejningen, som vores geniale lærer Otto havde hjulpet os med at finde, og fik nøglerne. Henrik var chauffør og kørte den store bil rundt i gaderne uden problemer. Selv Marie måtte se sig slået ;) En af de søde lærere (Súsanna) på skolen havde været så sød at lade os låne hendes hus i Torshavn, igen.....det er helt utrolig så gerne de vil hjælpe. Det var det fineste lille grå hus, hvor vi kunne gå ned i byen. For Jakob, Nanna og Marie gik resten af fredag med at pakke ud, lige kigge lidt på uldtrøjer nede i byen, gå lidt rundt, handle, lave pizza og flade den i sofaen. Henrik nåede næsten ikke indenfor døren før han var afsted igen. Han skulle til musik workshop og derefter til en sangtime, med Gudrun. Gudrun havde han jo mødt nytårsaften, så det var lidt hyggeligt at skulle se hende igen ;)
Lørdag stod vi op og var lidt modløse, minibussen stod og ventede, men vejret var elendigt. Det havde regnet hele natten og det meste af morgenen, så vi frygtede lidt for vores sightseeing. Men igen var vejrguderne med os, selv om Jakob prøvede at overbevise os om at det var ham, og solen brød igennem. Det var i bedre humør vi kørte mod pigernes lejlighed. Efter lidt vaden rundt (Nannas GPS var på gå-mode) fandt vi frem til dem og fik set deres fine lejlighed. Det havde dog ikke den samme charme som Det Lille Grønne Hus ;) Pigerne fik pakket sig sammen og kom ud i minibussen. Cecilias familie kommer fra Færøerne, så hun havnede på forsædet og fik fornøjelsen af at være vejviser. Første stop Bøsdalafossur! Det var også den hårdeste tur på dagen, så det var godt vi startede med den. Stedet er kendt for den kæmpestore sø (Færøernes største), et stort vandfald og en bestemt klippeformation, hvor man for mange år siden smed trælle ud når man gerne ville af med dem. Turen op til stedet var fantastisk smuk, med udsigten over den store sø det bugtede sig i bunden. Stedet hvor man har smidt trællene ud var et hak ind i klippen, hvor bølgerne hamrede ind mod klippen og man kunne se ca. 100 m. ned i de vilde bølger. Det var et af de smukkeste steder på turen, men lidt forfærdeligt med historien knyttet til. Den sidste strækning op til toppen var lidt hård, og der måtte Henrik og Sara se sig slået, dog kunne de bare gå ned til bunden og se på det fantastiske vandfald. Oppe på toppen kunne man virkelig se langt ud, se malmukkerne svæve omkring og hører bølgerne der smadre ind mod klippen. Nanna M og Cecilia skulle lige "afmærke" stedet, så det fik de lov til mens vi andre gik ned til vandfaldet.
Turen ned til vandfaldet var fyldt med en masse dejlig klatring, der var masser af sten og klipper man skulle hen over for at komme ned til vandfaldet. Da vi kom derned var det heldigvis alle anstrengelserne værd. Det var et meget smukt vandfald. Fordi det blæste så meget var vi alle tværet ind i saltvand, som kom med vinden, men saltvand skulle jo være så sundt for håret, så det går nok :) Efter den lange smukke tur tilbage til bilen, og noget velfortjent middagsmad var vi alle klar til at køre videre mod andet stop på turen, Gásadalur. Gásadalur har i lang tid været en af de mest afsides bygder på Færøerne, men i 2006 blev der sprængt en tunnel ind til byen, så nu er den ikke isoleret på samme måde længere. Inde ved Gásadalur ligger der det mest fantastiske vandfald. Vandfaldet var omkring de 100 m i sit fald og var utrolig smukt. Der var et utrolig godt udsigtspunkt hvor vi kunne nyde synet. Her blev der taget en masse billeder, hoppebilledet var en vindet :) Minibussen kørte videre og om kap med lyset, da dagene er så korte heroppe gik solen allerede ned kl. 16:30. Vi kørte efter en smuk lille Bygd Gjógv, som er en af de smukkeste bygder på færøerne. Vejen dertil var fyldt med en masse dejlige hårnålesving og utrolig stejle skråninger. Hjertet sad lidt oppe i halsen på os alle sammen engang imellem, på trods af Henriks gode kørsel. Byen lå ved vandet, klemt sammen mellem 2 smukke bjerge. Bygden er en af de ældste bygder og det kunne man også se på de gamle huse der lå spredt mellem hinanden. Vi kunne både gå ned mellem 2 klipper og se på det smukke vand og op på en sted hvor der var en smuk udsigt over vandet og bjergene. Oppe ved udsigtspunktet stod Kronprinsesse Mary's bænk.
På det her tidspunkt var vi allesammen ved at være godt trætte. Det havde været en lang dag fyldt med oplevelser, fysisk udfordring og smuk natur. Vi var trætte. På vejen hjem var der meget stille i bilen. Alle sov lidt på skift, med undtagelse af Cecilia og Henrik for forsædet. Da vi kom hjem til Torshavn aftalte vi at spise sammen, men vi skulle lige hjem i vores lejligheder og skifte. Vi skulle også lige hav afleveret minibussen. Vi mødtes allesammen igen til aftensmad på en restaurant ved navn Hvonn. Så stod den på et godt aftensmåltid og en masse hygge i godt selskab. Efter vi havde spist smuttede de andre mens vi 4 (Jakob, Nanna, Henrik og Marie) smuttede ned på en Cafe og fik en øl og et spil partners. Jakob og Marie vandt :) Derefter var det bare på hovedet hjem og i seng. Henrik tog dog til koncert, så han holdt den kørerne lidt længere end os andre. Lørdag var en begivenhedsrig dag.
Søndag var en lidt mere stille og rolig en af slagsen. Henrik smuttede tilbage til Suduroy med færgen om formiddagen, da han skulle undervise den lokale folkedansetrup i nogle danse. Der var vi andre knap nok stået op. Resten af dagen gik med at flade den, gå en dejlig lang tur ned omkring havnen og op igennem Torshavn park. Midt i parken stod en stor statue med en fisker på toppen, det var et mindesmærke dedikeret til alle de fiskere der døde under 2. Verdenskrig. Parken var stor og fyldt med høje træer, det var dejligt at være i en skov til en forveksling. På havnen fik vi set på flotte både og spist noget kage der ikke helt levede op til forventningerne desværre, men det var stadigvæk hyggeligt. Da vi kom hjem til lejligheden igen spiste vi middagsmad og så netflix (Sherlock). Til aften skulle Marie også med færgen, og måtte sige farvel til den dejlige Jakob.
Færgeturen hjem var utrolig søvndyssende. Den geniale Otto var så sød at hente Marie da hun kom i havn, der var klokken også allerede 10. Sikke en weekend......wow man :)
Da kæresteparret var blevet alene stod den på kærestemiddag, XGames og endnu mere Sherlock. Jakob skulle med flyet mod Danmark dagen efter, så Nanna havde fået lov til at skippe sine timer mandag for at kunne sende ham ordentligt afsted. Det var hun glad for! Og det var Jakob vist også.
Vejret har ikke vist sig fra sin gode side i hverdagene i den forgangne uge. Det har stormet, regnet, haglet og været overskyet...øv.....men så har den budt på en masse indendørs hygge. Vi har set film, spillet kazul, lavet lækker mad, taget lure og ellers bare haft en lidt flad uge. Vi har dog også trodset vejret og været ude at gå nogle fine ture, bare ikke så lange. Det blev heldigvis bedre da vi kom hen til fredag, men mere om det senere :)
Så skete det.....det vi har snakket om siden vi kom (bare ikke her på bloggen). Vi har været på jagt efter den helt perfekte færøske sweater, en til os hver. Det skulle bare ske!! Jagten blev indledt tirsdag i Trongisvágur, da os tøser havde sidste time i 3 kl. og derfor allerede var i den rigtige ende af byen...så havde Jakob fornøjelsen af at gå hen til os, i virkelig dårligt vejr. Heldige asen....hehe ;) Lige i nærheden af skolen ligger der en lille biks. "Gittes garn" tror vi den hedder, det er i hvert fald det vi har gået og kaldt den indbyrdes. Det var en meget lille biks, faktisk kun 1 rum, men der var vildt meget garn, sweatere, opskrifter, pudebetræk, tæpper osv. Marie var oven i købet så heldig at finde en sweater hun simpelthen ikke kunne leve uden, selv om den kostede 900 kr. :/ Vores research har vist at 900 kr. er prisen, det er endda lidt billigere en flertallet. Vi stødte på en butik i Torshavn hvor de alle kostede godt over de 1000 kr. Butikken hedder Gudrun og Gudrun, og er en af de fineste butikker der forhandler sweatere i færøsk garn. Onsdag og torsdag var vi i en lille butik nede på havnen, som egentlig kun har arbejdstøj, men vi havde hørt en lille fugl synge om at de også havde sweatere af mærket Navia, som er et rigtig fint mærke. Det endte da også med at både Jakob og Henrik fandt deres flotte sweatere der. Hurra :) Så da vi kom til weekenden manglede vi kun at finde en lækker sweater til Nanna (Marie går dog og pønser lidt på at købe en sweater mere).
Så kom vi til fredag og vejret vendte på en tallerken, til vores fordel. Vi skulle nemlig ud at flyve helikopter, og det kunne godt have blevet noget af en rusketur hvis vinden havde været lige så slem som i ugens løb. Om morgenen ventede Nanna, Jakob og Marie spændt på nyt fra Otto, vi skulle nemlig på en vandretur, men det var kun hvis vejret tillod det og det ved man ikke før om morgenen. Vi var så klar, og sad i vores friluftstøj i køkkenet og gloede på vores telefoner. Vente vente vente. Endelig skrev Otto og vi kom afsted. Vi skulle på tur med ti 10 klasseselever, Otto og en anden lærer ved navn Jon. Vi havde fået at vide at den første strækning var den hårdeste, og det var den godt nok også. Det hev lidt i lungerne da vi skulle op over den lange stejle skråning. På vejen op gik vi alle og kiggede op, vi vidste nemlig ikke om vejret ville vende til det dårligere, men det gjorde det heldigvis ikke. Turen gik op igennem et pas, og hen over nogle fantastisk smukke skråninger. Det klarede op, så vi havde den flotteste udsigt ud over fjeldet, vandet og byen. På turen fik vi nogle gode snakke med eleverne, Otto selvfølgelig og også den anden lærer Jon, det var rigtig hyggeligt. På den anden side af passet lå byen Hvalba, hvor en af elevernes mor havde været så sød at bage pandekager til os. Det var super lækkert med pandekager! :) Men de er lidt skøre de færinge, for de putter brun farin i dem - vi prøvede det også og det smagte overraskende lækkert. Derefter var det med bussen tilbage til Tvøroyri og det lille grønne hus, men weekenden var kun lige begyndt.
Vi skulle jo til Torshavn og mødes med de andre praktikanter, vi havde endda lejet en bil til om lørdagen så vi kunne komme langt omkring. Måden vi kom til Torshavn var såmænd med helikopter :D juuubiiiiiiii. Da vi gik fra de lille grønne hus og videre imod flyvepladsen var vi alle helt forundrede over hvor fint alting så ud i solskind, det tydeliggjorde lige vores uge i mørke...not nice.... :) Da vi nåede flyvepladsen blev vi lukket ind i et bette venteværelse, hvor der kørte en sikkerhedsvideo i loop. I videoen stod der at alle elektriske ting skulle være slukket under turen, hvilket vi ikke synes var særlig fedt, fordi vi alle var så spændte på turen og gerne ville tage billeder og filme. Heldigvis er alle færinge lidt Large med tingene, så da vi spurgte fik vi lov. Det føltes lidt som om det vi stillede et fjollet spørgsmål, selvfølgelig måtte man da det :) længe leve den færøske mentalitet. I venteværelset sad også en sød gammel dame og hendes barnebarn, som var utrolig hjælpsomme og satte sig i midten i helikopteren så vi 4 danskere fik vinduespladserne. Så sad vi i spænding, med åbne polypper og 4 kameraer klar. Der gik nogle minutter før den egentlig afgang gik, piloterne skulle lige have varmet flyet op. Det føltes som om vi lettede hele tiden. Til sidst skete det endelig, propellerne satte farten helt op og afsted det gik. Ud over vandet i høj fart. En helikopter bevæger sig på en helt anden måde end en flyver, så det var sjovt med lidt sommerfugle i maven ind imellem. På turen fik vi en fornemmelse af hvor mange øer der er her på Færøerne, da vi nærmest hele tiden kunne se mindst en ø. Vi så Lille - og Store Dímon på nært hold. På Store Dímon bor der 1 familie, 7-8 mennesker, som Søren Ryge har lavet et portræt af, hvis det skulle være i nogens interesse (https://www.youtube.com/watch?v=x2zu8FUPYtU).
På mange af de andre øer bor der kun får og fugle. På Lille Dímon bliver fårene kranet op og ned, af en båd med kran. Det er den eneste måde man kan få fårene derop :) Vi synes det er lidt skørt at fårene kan gå på de her afsides sindssyge skråninger uden af falde ned, de må have gedeblod i sig. Vi landede i Torshavn kl. 14:30, og skulle gå et stykke for at komme hen til den biludlejning hvor vi havde lejet en minibus (spasserbus) til vores tur lørdag. Men vi nåede slet ikke at komme væk fra landingsbanen før det søde barnebarn (på vores alder) kom løbene tilbage og tilbød at køre os derhen. Folk her på Færøerne er bare så vanvittig søde og hjælpsomme, det er helt utroligt.
Vi kom hen til biludlejningen, som vores geniale lærer Otto havde hjulpet os med at finde, og fik nøglerne. Henrik var chauffør og kørte den store bil rundt i gaderne uden problemer. Selv Marie måtte se sig slået ;) En af de søde lærere (Súsanna) på skolen havde været så sød at lade os låne hendes hus i Torshavn, igen.....det er helt utrolig så gerne de vil hjælpe. Det var det fineste lille grå hus, hvor vi kunne gå ned i byen. For Jakob, Nanna og Marie gik resten af fredag med at pakke ud, lige kigge lidt på uldtrøjer nede i byen, gå lidt rundt, handle, lave pizza og flade den i sofaen. Henrik nåede næsten ikke indenfor døren før han var afsted igen. Han skulle til musik workshop og derefter til en sangtime, med Gudrun. Gudrun havde han jo mødt nytårsaften, så det var lidt hyggeligt at skulle se hende igen ;)
Lørdag stod vi op og var lidt modløse, minibussen stod og ventede, men vejret var elendigt. Det havde regnet hele natten og det meste af morgenen, så vi frygtede lidt for vores sightseeing. Men igen var vejrguderne med os, selv om Jakob prøvede at overbevise os om at det var ham, og solen brød igennem. Det var i bedre humør vi kørte mod pigernes lejlighed. Efter lidt vaden rundt (Nannas GPS var på gå-mode) fandt vi frem til dem og fik set deres fine lejlighed. Det havde dog ikke den samme charme som Det Lille Grønne Hus ;) Pigerne fik pakket sig sammen og kom ud i minibussen. Cecilias familie kommer fra Færøerne, så hun havnede på forsædet og fik fornøjelsen af at være vejviser. Første stop Bøsdalafossur! Det var også den hårdeste tur på dagen, så det var godt vi startede med den. Stedet er kendt for den kæmpestore sø (Færøernes største), et stort vandfald og en bestemt klippeformation, hvor man for mange år siden smed trælle ud når man gerne ville af med dem. Turen op til stedet var fantastisk smuk, med udsigten over den store sø det bugtede sig i bunden. Stedet hvor man har smidt trællene ud var et hak ind i klippen, hvor bølgerne hamrede ind mod klippen og man kunne se ca. 100 m. ned i de vilde bølger. Det var et af de smukkeste steder på turen, men lidt forfærdeligt med historien knyttet til. Den sidste strækning op til toppen var lidt hård, og der måtte Henrik og Sara se sig slået, dog kunne de bare gå ned til bunden og se på det fantastiske vandfald. Oppe på toppen kunne man virkelig se langt ud, se malmukkerne svæve omkring og hører bølgerne der smadre ind mod klippen. Nanna M og Cecilia skulle lige "afmærke" stedet, så det fik de lov til mens vi andre gik ned til vandfaldet.
Turen ned til vandfaldet var fyldt med en masse dejlig klatring, der var masser af sten og klipper man skulle hen over for at komme ned til vandfaldet. Da vi kom derned var det heldigvis alle anstrengelserne værd. Det var et meget smukt vandfald. Fordi det blæste så meget var vi alle tværet ind i saltvand, som kom med vinden, men saltvand skulle jo være så sundt for håret, så det går nok :) Efter den lange smukke tur tilbage til bilen, og noget velfortjent middagsmad var vi alle klar til at køre videre mod andet stop på turen, Gásadalur. Gásadalur har i lang tid været en af de mest afsides bygder på Færøerne, men i 2006 blev der sprængt en tunnel ind til byen, så nu er den ikke isoleret på samme måde længere. Inde ved Gásadalur ligger der det mest fantastiske vandfald. Vandfaldet var omkring de 100 m i sit fald og var utrolig smukt. Der var et utrolig godt udsigtspunkt hvor vi kunne nyde synet. Her blev der taget en masse billeder, hoppebilledet var en vindet :) Minibussen kørte videre og om kap med lyset, da dagene er så korte heroppe gik solen allerede ned kl. 16:30. Vi kørte efter en smuk lille Bygd Gjógv, som er en af de smukkeste bygder på færøerne. Vejen dertil var fyldt med en masse dejlige hårnålesving og utrolig stejle skråninger. Hjertet sad lidt oppe i halsen på os alle sammen engang imellem, på trods af Henriks gode kørsel. Byen lå ved vandet, klemt sammen mellem 2 smukke bjerge. Bygden er en af de ældste bygder og det kunne man også se på de gamle huse der lå spredt mellem hinanden. Vi kunne både gå ned mellem 2 klipper og se på det smukke vand og op på en sted hvor der var en smuk udsigt over vandet og bjergene. Oppe ved udsigtspunktet stod Kronprinsesse Mary's bænk.
På det her tidspunkt var vi allesammen ved at være godt trætte. Det havde været en lang dag fyldt med oplevelser, fysisk udfordring og smuk natur. Vi var trætte. På vejen hjem var der meget stille i bilen. Alle sov lidt på skift, med undtagelse af Cecilia og Henrik for forsædet. Da vi kom hjem til Torshavn aftalte vi at spise sammen, men vi skulle lige hjem i vores lejligheder og skifte. Vi skulle også lige hav afleveret minibussen. Vi mødtes allesammen igen til aftensmad på en restaurant ved navn Hvonn. Så stod den på et godt aftensmåltid og en masse hygge i godt selskab. Efter vi havde spist smuttede de andre mens vi 4 (Jakob, Nanna, Henrik og Marie) smuttede ned på en Cafe og fik en øl og et spil partners. Jakob og Marie vandt :) Derefter var det bare på hovedet hjem og i seng. Henrik tog dog til koncert, så han holdt den kørerne lidt længere end os andre. Lørdag var en begivenhedsrig dag.
Søndag var en lidt mere stille og rolig en af slagsen. Henrik smuttede tilbage til Suduroy med færgen om formiddagen, da han skulle undervise den lokale folkedansetrup i nogle danse. Der var vi andre knap nok stået op. Resten af dagen gik med at flade den, gå en dejlig lang tur ned omkring havnen og op igennem Torshavn park. Midt i parken stod en stor statue med en fisker på toppen, det var et mindesmærke dedikeret til alle de fiskere der døde under 2. Verdenskrig. Parken var stor og fyldt med høje træer, det var dejligt at være i en skov til en forveksling. På havnen fik vi set på flotte både og spist noget kage der ikke helt levede op til forventningerne desværre, men det var stadigvæk hyggeligt. Da vi kom hjem til lejligheden igen spiste vi middagsmad og så netflix (Sherlock). Til aften skulle Marie også med færgen, og måtte sige farvel til den dejlige Jakob. Færgeturen hjem var utrolig søvndyssende. Den geniale Otto var så sød at hente Marie da hun kom i havn, der var klokken også allerede 10. Sikke en weekend......wow man :) Da kæresteparret var blevet alene stod den på kærestemiddag, XGames og endnu mere Sherlock. Jakob skulle med flyet mod Danmark dagen efter, så Nanna havde fået lov til at skippe sine timer mandag for at kunne sende ham ordentligt afsted. Det var hun glad for! Og det var Jakob vist også.
